tirsdag den 25. marts 2014

Refashion: Dug til nederdel.

Jeg fandt den her skønne dug i genbrugen og den skreg jo på at blive lavet til en nederdel. :) Har bare klippet en cirkel ud i midten af "menneskerundkredsen" og så klippet rundt et par cm under menneskenes fødder, derefter en rib og et stykke skråbånd - voila! Passer perfekt i størrelsen til Victoria på 3. 




De er da for skønne de mennesker!




Og så lige modellen herself - i undertøj og striksokker:






lørdag den 22. marts 2014

At tegne med prikker!

Min søster arbejder i en SFO og hun har helt naturligt fået den kreative tjans og finde-på-rollen dér. Børnene er helt vilde når hun kommer med nye forslag - og det er vi også herhjemme. Denne gang havde hun set en person lave de hersens priktegninger og i små målestokforhold er det jo perfekt til børn. Men som det ses på de nederste billeder, så kan alle være med. :)

Man finder nogle motiver, gerne enkle til børn og utålmodige sjæle, og printer dem ud på alm. papir. Motivet sætter man så fast på et stykke pap og ligger et underlag under det hele (skærebræt, avis e.lign.). Nu skal der bare prikkes langs de sorte streger, med 0,5-1 mm mellemrum. Til sidste fjernes papiret med motivet og man har nu en fin prik-tegning. Man kan. evt. male nogle områder hvis man har lyst til det og sætte pappet på en sort baggrund - synes begge dele giver en god effekt. 



Her er hvad Adrian fik prikket:



Og mine kreationer (vi enormt meget sjov med at finde på små noter til hvert billede):



Jeg er egentlig ikke modstander af at Marius måtte lade livet - men det rimede så flot! :)




Mangler lige baggrund - tror den kommer op at hænge hos Victoria. :)

Og så lige lidt stemningsbilleder fra en spontan krea-dag:











torsdag den 20. marts 2014

Mit første Etsy-salg! :)

Det er virkelig spændende - her til morgen lå en mail fra Etsy og Paypal om, at et salg var gennemført. Skønt! Jeg oprettede en Etsy-profil for længe siden, men har først for et par måneder siden fået sat noget til salg derinde (kun 3 babytæpper). Synes alligevel det var lidt grænseoverskridende at åbne annoncerne og synes nu det er endnu mere grænseoverskridende at nogle har købt noget. Men altså, afsted til Sverige kommer det. :) 

Min Etsy-shop kan du finde her

Håber virkelig det falder i god jord derovre! 

Det er dette tæppe der nu skal en tur over øresund! 

Jeg har stadig de to andre patchworktæpper til salg og overvejer at sætte lidt flere ting ind på Etsy-biksen, det er da lidt sjovt. :)

Til salg for 250 kr stk + porto:


Str. 52x61 cm. Syet af en blanding af nyt stof og retrostof (primært nyt).
Bagside i hvid bomuld med øgler, overlocket kant. Foret med 1 lag pladevat.

Str. 51x60 cm. Syet af en blanding af nyt stof og retrosto.
Bagside i hvid bomuld med fugle. Foret med 1 lag pladevat

onsdag den 19. marts 2014

Tandfepuder!

Dette indlæg handler ikke om noget jeg har kreeret, men derimod noget jeg har købt af dygtige Jannie på Trendsales - I kan se hendes annonce her. Det drejer sig om skønne tandfepuder, som har en lille lomme man kan putte den tabte tand i. Næste morgen ligger der måske en lille mønt i stedet for tanden. :)

Jeg bestilte en til hver af ungerne - selvom der lige går et par år eller tre før Victoria begynder at smide tænderne. 




De er bare så søde - og til bare 100 kr pr. stk. :)

torsdag den 13. marts 2014

Børnevenlig tiramisu med chai latte!

Tiramisu har jeg aldrig været sådan overdrevent begejstret for, men fik for længe siden en idé der skulle afprøves. En udgave som børn (og jeg) kunne lide. Egentlig havde jeg først tænkt på kakao i stedet for kaffe og likør - men det var alligevel også for kedeligt. Derfor blev det til en chai-latte tiramisu. I den version jeg lavede brugte jeg en chai latte med kakao-tvist - kan GODT anbefales.

Opskriften er som følger.

Ingredienser:
- 2 æggehvider
- 2 æggeblommer
- 4 spsk sukker
- 500 g mascarpone
- 1 tsk vaniliesukker (ca.)
- 2 tsk revet appelsinskal (ca.)

- 1-2 portioner (afkølet) chai latte 
- ca. 24 lady fingers

- kakaopulver

Jeg nåede ikke at tage billede af min kage før den var spist, så billede er lånt her.


Fremgangsmåde:

Cremen: pisk æggehvider og 2 spsk sukker hvidt og luftigt. I en anden skål piskes æggeblommer og de sidste 2 spsk sukker til en luftig æggesnaps. Æggesnapsen blandes med mascarpone og derefter vendes æggehviderne i. Smag til med vaniliesukker og appelsinskal. 

Kagen: en passende form (ca. 22x22 cm) fores med husholdningsfilm og der smøres et tyndt lag creme ud i bunden. Ca. 8 lady fingers dyppes i chai latten (pas på de ikke bliver helt opblødte) og lægges ovenpå cremen. Derefter lægges 1/3 af cremen i; 8 chai latte-dyppede lady fingers; 1/3 creme; 8 chai latte-dyppede lady fingers; 1/3 creme. Altså bliver det til en 3-lags kage og et lille tyndt lag i bunden. 

Kagen stilles i køleskabet i MINDST 1 time - gerne længere. Inden servering tages den ud, vendes ud på et fad og filmen fjernes. Drys nu med kakaopulver og spis til du skammer dig! :) 

søndag den 2. marts 2014

2 x heldige mig!

Jeg har vundet 2 give aways de sidste par måneder. Den ene var udbudt af Maria med bloggen Kirkeby og den anden var fra Frk Turkis.

Første præmie er det sejeste krea-værktøj fra Dremel. Jeg har endnu ikke haft den i brug, men den ligger på mit klippe-bord i kreaværelset og venter på at jeg tør gå i krig. :) Den kan alt muligt bl.a. lodde, skære og brænde i træ. Jeg tror dog det bliver en anden funktion jeg kommer til at bruge mest; den kan varme simili-sten op! Jeg ridder westernridning og tager til shows med min Paint Horse (en amerikansk hesterace) et par gange om året. Til showtøjet hører en masse glimmer og jeg skulle gerne få syet et outfit eller to i år og dertil er similisten et must!







Maria havde også lavet denne fine collage hvor hun bla. havde benyttet den fine Dremel-ting. :)


Give away'en fra Christine med bloggen FrkTurkis, var en hjemmelavet SMASH book, notesbog, scrapbog eller hvad man skal kalde den. Jeg havde netop overvejet om jeg skulle investere i en af de "rigtige" SMASH books, da jeg synes de er så fine. Derfor blev jeg jo super glad, da jeg så at jeg havde vundet her. Og den er bare SÅ sej! Det er en virkelig god ide - at genbruge papir, kataloger m.m. til at lave baggrunde i en bog. Jeg har allerede taget den i brug og begyndt at samle "sider" til min egen hjemmelavede SMASH/scrapbog! 







Der var også et lille start.kit med mede dimser, klistermærker og papir. Fantastisk!



Tusind tak til Maria og Christine - det er skønne præmier!!!






lørdag den 1. marts 2014

SÅ skete det!!

Jeg troede faktisk ikke jeg ville gøre det, men nu - NU - er jeg på Instagram. Kameraet på min gamle tlf var i stykker, men nu hvor jeg har fået ny tlf, måtte jeg altså se, hvad det dersens Instagram var for noget. Find mig under:



Jeg har endnu ikke postet så meget og har ikke helt fundet ud af hvordan det virker. Indtil videre er jeg ikke sådan vildt hooked, men mon ikke det kommer når jeg får afdækket alle dets muligheder. :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...